Lyrik

- fra dengang ...

JEG ER ...

Jeg er styrken i et brændende blik
Jeg er længslen som vækkes af en let berøring
Jeg er stilheden der lægger orkanen til hvile
Jeg er gløden der tænder et bål
Jeg er uskylden i vores ufødte børns øjne
Jeg er empatiens uendelige hjerterum
Jeg er pulsen der besjæler dit hjerte
Jeg er dit sidste kys

Jeg er Vicky

SORTE PERLER

Jeg ser dine fejl
som små sorte perler
Jeg samler dem på snor
og lægger dem i mit smykkeskrin

Så herfra ser de nu ok ud ...

GÆSTEN

Værsgo' kom indenfor
Bare behold skoene på
Det tager jeg ikke så nøje
Jeg har hentet brænde og tændt op i pejsen
Jeg håber her er tilpas med varme
Læg nu endelig overtøjet,
sæt dig i den magelige sofa
og gør dig det behageligt
Så kommer jeg straks med lidt godt så vi kan hygge os
Lad som om du er hjemme og smid fødderne op ...
Vil du have en ekstra pude,
eller er der andet du mangler?
- så henter jeg det.

Og bliv dog lidt længere ...

HAVEN

Besøg min have

Se mine roser som er i knop
Mærk de fløjlsbløde marker
og gå på besøg i dale og bakker

Følg de kurvede sving
til du ender ved kløften med de friske kilder
som altid springer

Dér skal du smage kildens forfriskende vand
og lægge dig til hvile

DIG

Når det er sommer
Når solens stråler rammer min krop
Mens jeg ligger på stranden
Udstrakt på maven
Med hovedet på siden hvilende på den ene håndryg
Mens jeg kigger med halvt lukkede øjne på den anden hånd
Hvis fingre glider gennem det varme sand
Og trækker kløfter
Laver bakker og dale
Igen og igen
Mens jeg lytter til de sagte skyllende bølger
Som jeg næsten kan nå
Hvis jeg ville række ud
Men jeg vælger at blive liggende
Til de selv fanger mig
Og forsigtigt vil kærtegne min krop
Med små krusninger og bobler
I en stadigt pulserende rytme
Som beroliger mit hjerte
Og får mit åndedræt til at blive tungere
Så jeg til sidst sukker af velvære
Så tænker jeg på dig

Når det er efterår
Når bladene langsomt gulnes og rødmer
Og de falder til jorden
Med en zigzag glidende bevægelse
For at lande foran min fod
Mens jeg går i skoven
Sparkende til bladene
Og nyder den knitrende, susende lyd af dem
Mens vinder rusker
Og fejer bladene bort for derefter
At lægge dem tilbage igen
Eller blæse dem ind i mit ansigt
Mens jeg skutter mig
Og kryber lidt sammen
Fordi kulden starter den fineste gåsehud
Fra benene op under frakken
Til mine brystvorter som bliver hårde
Og minder mig om
At det er dejligt at være i live
Selv om det regner
Blæser og er gråvejr
Og jeg bliver sjaskvåd
Så tænker jeg på dig


Når det er vinter
Når himlen får et gråhvidt skær
Af en dyne af sne som daler stille ned
Og maler alt i lysets farve
Som er skinnende hvidt
Med regnbuens farver
Hvis solen skinner i krystallerne
Som altid opstår på ruden
Og som jeg sidder og studerer
Mens jeg tænker over at der ikke er to ens
Mens det vælter ned med mere sne
Der formes i driver af vinden
Og lægger sig trygt til hvile
I hjørner og op ad huset
Som er lunt fordi pejsen er tændt
Og jeg hører det knitrer fra den
Mens jeg retter på tæppet over benene
Og nipper af den varme te
Og overvejer at fortsætte med bogen
Som ligger slået op med ryggen opad
På bordet ved siden af sofaen
Hvor jeg ligger henslængt
Så tænker jeg på dig

Når det er forår
Når det sidste sne har trukket sig
Og jorden blottes
For at fremvise de spirer
Som allerede lå parat under sneen
Og som nu længes efter at strække sig
Og udvikle sig til vintergækker og krokus
Som havens fugle hakker i
Især i de gule
Fordi de også elsker den lyse tid
Som får min sjæl til at strække sig
Og snuse luften ind
Som jeg havde glemt hvor frisk den er
Mens jeg lukker øjnene
Og læner mig lidt tilbage i stolen
Op ad den mur hvor der er læ
Og hvor solen kan ramme mit ansigt
Mens jeg lytter til forårstravlheden
I haven hvor jeg sidder for første gang
I så lang tid
Med åben jakke
Så solen igen kan varme sjælen
Så tænker jeg på dig

FORVANDLINGEN

Jeg er alene
Jeg afklæder mig natten som et slør
Lader det glide på gulvet uden en lyd
Der er kun min nøgne krop tilbage i rummet - på en seng der beklager sig og ømmer sig
Det har været en hård nat og den trænger til at strække sin madras og rette fjedrene ud
Min pude prøver at fiske sine fjer op af den sø af tårer det regnede med i nat
Og døren står på spring til at smække sig op på vid gab så jeg kan få frisk luft ind
Vinduerne kigger sørgmodigt på
Afventende den første bevægelse
Så kommer den første kuldegysning der rejser de små hår
Jeg ryster let
Jeg vil ikke se morgenen i øjnene
Og kulden i rummet beslutter sig for at puste lidt på min mave for at puffe til mig
Og dette næste kuldegys får mine øjne op for verdenen
Jeg blinker for at få billedet rigtigt på plads
Det er det samme som i går
Det tredje pust på maven overtaler mig
Jeg sætter mig op med et spjæt og svinger benene ud over sengekanten
Kulden har gjort sit job
Madrassen kommer med sit første suk
Det gør godt at strække fjedrene igen
Jeg rejser mig og lader den få fred for mig
Og den sukker taknemmeligt igen
Gulvet ømmer sig og undrer sig over at det har morgenvagt i dag
Det er da lørdag?
Men det støtter alligevel hvert af mine skridt på vej til vinduerne, som prøver at give mig et klarere blik ud til verden udenfor
Måske lige nok til at give mig glød i kinderne og liv i øjnene
Selv et solstrejf prøver at lokke smilet frem på mine læber
Mine øjne ændres langsomt og nattens sorte slør forsvinder fra dem og erstattes af solens stråler og skinner snart om kap med lyset udenfor
Og varmen fra solen breder sig ud over min stadig nøgne krop
En krusning i mundvigen er det første tegn på det stille smil der snart vil ses på mit ansigt og sende små lykkelige bølger gennem min krop
Jeg ser livet og ånder det ind dybt i mine lunger og sukker
Mine hænder glider ned over min krop som nu er mere i live
Min seng har strakt sig færdig
Min pude har tørret de sidste fjer
Vinduerne smiler side om side
Og døren ser nu ud til at ønske mig velkommen på den anden side
Jeg går stille derhen og åbner
Jo, der er dejligt - dér på den anden side ...

FORFØREREN

Irritationen
Skælden ud over
Uretfærdighed

De råbende øjne
Sarkasmen
Besvarelserne som
Mærkes
I luften,
Bliver hængende,
Fortykkes

Smashene over nettet
Trangen til at vinde
Og til at tabe

Pulsen - dunk, dunk ..
Små svedperler
Hænder der vrides
Kriblen under huden
Holdes sammen af
Langsomheden,
Stædigheden,
Vedligeholdelsen.

Pludseligt!
Noget drages
Forskrækkes
Ulmer og knitrer
Mere puls - dunk, dunk ..
Begyndende
Besvær med åndedrættet
Kvalmen
Drivkraften - fremad, fremad ..
Nej - mm - vil ikke!
Mere fart på
Rotationen, svimmelheden,
Vil af!
Holdes fast,
Centrifugalkraften.
Dunk, dunk, dunk
Nnnggghh! MMnngh!
Fortvivlelsen
De røde lys
Bristepunktet
RØDT! Stop dog!
Bremsen?
Speederen!
Overskridelsen.
POW!

Stilheden
Svæver i det fri.
Sukkene.
Befrielsen.

HELBREDSTJEK

Hvordan har du det?
Jo tak, det går fint ...

... jeg kan ikke sove om natten
og jeg har mistet evnen til at koncentrere mig
jeg har en underlig fornemmelse i kroppen
både i maven og i armene
og og og .. og lige hér
Jeg føler mig syg
Jeg har nerverne uden på tøjet
Og mine kinder blusser
Feberen ses i mine øjne
Jeg gløder ...
Der sker ting med min krop
Ting jeg ikke vidste, kunne ske
Og dog
Måske havde jeg bare glemt det?
Men det skete så pludseligt
Og jeg vil helst ikke indrømme det
Jeg er i chok
Og i vildrede
Hvad sker der med mig?
Hvem er jeg?
Er jeg en anden end den jeg troede?
Svar mig, hjælp mig ...

Nå, men så er alt jo godt.

HUNKAT

Jeg holder op med at smile
Det gi'r kun problemer

Der sidder de på rad og række
Hundehvalpene
Med tungen ud af halsen
Savlende
Logrende

De er jo søde sådan nogle
Man smiler helt automatisk
Og så bliver man gode venner
Nårh ... lille vuf ... ka' du gi' pote?

Og det kan de sgu!

Men før eller siden
Gi'r de sig til at gimpe op ad benet
Og lette ben op ad dig

Så jeg holder mig væk
Jeg foretrækker katte
Også selv om de er for selvstændige

Og jeg smiler aldrig mere

JABBA - DABBA - DOOH ...

Er vi tilbage i stenalderen?
Et enkelt gok i nøden og så er hun vundet ...
Er I naive eller hvad?
Står der i pels og spiller med musklerne ...
HA ... I er rent til grin!
I er et skuespil
Og I ved det ikke.
Men vi følger Jer nøje
Når I står og grynter
Og buldrer med næverne på brystet.
Uden I ved det
Tager vi Jer i næseringen
Og fører Jer rundt i manegen
Og I vader lalleglade efter
Lige som vi vil ha' det.
Vi manipulerer
Og lader Jer tro I er noget
At I er vigtige
For så har I det bedst.
Så smiler vi lidt
Så I også bliver lykkelige.
Det er herligt
I opdager aldrig
Hvem der egentlig bestemmer ...

EN SUR KÆLLING

Hvad er en sur kælling?
Hvordan opstår hun?

En kvinde der ikke får den respekt hun fortjener
En kvinde som elsker meget, men får det halve tilbage
En kvinde der føjer sin mand
En kvinde med forventninger og håb
En kvinde med en mand som giver i vest, når hun ønsker i øst
En kvinde som forkæles med unødvendige ting
En kvinde som er romantisk
En kvinde som virkelig elsker
En kvinde som ønsker tid
En kvinde som misforstås
En kvinde som er træt af at længes

Og de råber efter hende:
"Hold kæft kælling! Gå dog hjem!"

RYGTESMEDENE

Jeg er GAL!
RASENDE!
Hvad fanden er det, I tror I ved?
RYGTER!
Det er hvad det er
Men I vil gerne ødelægge
MIT LIV
Hvad fanden bilder I Jer ind?
Ku' det tænkes,
At én blev forsmået,
At én tabte?
Ku' det tænkes,
Sådan én ikke ku' tåle det?
Men nej,
I vil hellere tro RYGTET.
Det er meget mere spændende
Skide være med følgerne.
Det er jo kun
En piges liv.
Hva' så?
En fra eller til
Og hun er jo selv ude om det
Hun smiler jo, se selv!
Det er ikke til at tage fejl af
JO FOR FANDEN!
Det er lige dét det er

THE HUNGRY WOLF

Hun sidder dér
Med sin øl og sin telefon
Holder smukt på cigaretten
Ryger på den lidt ...
Hun sidder alene
I sit pæne tøj
Venter ...
Venter på at noget sker
Måske er det i dag?
Hun smiler ikke
Ser lidt sørgmodig ud
Hvorfor ringer telefonen ikke?
Hun tager den
Taster et nummer
Taler lidt
Og sidder så atter dér igen
Hun ved ikke
At alle kan se det
At hun mangler noget
Spænding
Romantik
Og at hun hungrer efter det
Og det er lige netop derfor
Hun ikke får det