Tekster samlet op mellem to stole ...

OPLEVELSEN

Hvordan kan man komme så tæt uden at være samme sted? Uden at være i samme rum? Uden overhovedet at røre?

Jeg så dig komme til mig. Du tog mig i din favn og holdt mig fast. Du begyndte at kysse mig heftigt. Du som aldrig kysser, fordi det er at komme for tæt på. Du kyssede mig med en lidenskab og inderlighed, som havde vi været adskilt i årevis, længtes efter hinanden, og nu endelig mødt hinanden igen.

Du overvældede mig med din iver, glæde og begejstring over at være mig nær. Med dine ord om al din kærlighed til mig. Du som ikke tør elske nogen. Du fik mig til at stråle af lykke og beruselse, og jeg kunne mærke dig lige her så tydeligt, at hele rummet sitrede af din tilstedeværelse.

I denne tilstand af fuldstændig forløsning og fuldstændig befrielse for alle tanker, med kun sansernes leg mellem vore sjæle, vækkes jeg i splitsekundet mellem bevidst og sovende tilstand. Alt står lysende klart for mig, hvert et kærtegn, hvert et kys, hver omfavnelse. Jeg mærker din fysiske tilstedeværelse så intenst i et stort glimt, at det gør mig overrasket og lykkelig, mens jeg samtidig ved at jeg drømmer.

Du var hos mig dér i rummet. Du elskede mig. Og jeg glemmer det aldrig.
SUPPEDAS

Til denne ret skal bruges:

1 stor gryde med små ører
Lige dele skyld og uskyld
1 brugt julefrokost
2 kg godt gennemtrampet spinat
30 stikpiller
Et par opkald fra 'ukendt nummer'
Lidt intriger
Masser af løgne
En knivspids mistro
Evt. en torn i øjet
Sydesalt

Salten gnides i såret
Kog det hele under kraftig omrøring så længe som muligt
Hæld rigelige mængder benzin på bålet
Servér skoldhed

Dagens ret er hermed færdig:
Jalousi-suppe!

Der kan efter indtagelse forekomme en del sure opstød, som evt. skal tages med et gran salt

Velbekomme!
FORFØRERINDEN

Kinderne blusser og jeg kigger ned. Jeg tør ikke møde dit blik. Dine øjne er kravlet ned i min kavalergang, men det er ikke derfor jeg rødmer. Jeg har jo ikke set dig før, og nu sidder du her, lige foran mig. Din nærhed har allerede påvirket mig, så jeg må flytte mig lidt på stolen.

Mine mørke forræderiske øjne vil afsløre mig, hvis jeg ser på dig nu. I stedet lader jeg en finger køre rundt på toppen af min flaske og langsomt videre ned ad halsen. Jeg kigger et kort øjeblik på dig. Tager om flasken og tager forsigtigt en tår. Synker. Så ser jeg fast på dig, og fortæller dig at jeg er mærkelig. Der findes ikke andre som jeg. At jeg er en værre én. Og at sådan vil det nok altid være. Du undrer dig over hvad jeg mener.

Jeg smiler til dig imens og mit blik søger efter noget ude i horisonten. Du ville have det bedre hvis jeg snart så på dig igen. Men det kan jeg ikke. Ikke endnu.

Du rykker dig på din stol og jeg ved hvad det betyder. Du prøver at lokke mere ud af mig, men det får du ikke lige nu. Og om lidt må jeg gå. Men først lægger jeg min hånd på din arm, ser op på dig, og fortæller dig at du er et dejligt menneske med et godt hjerte. Så rejser jeg mig, og giver dig hånden til farvel.


Udenfor smiler jeg for mig selv. Der er ikke så langt hjem.


SKAB-AGTIG

”Skat? Har du set min libido? Jeg kan ikke finde den. Jeg har ledt og ledt i ægteskabet, men væk er den …”

”Hvor skulle jeg vide det fra? Du lægger den jo de mærkeligste steder. Jeg har ikke set den, siden du gemte den for mig i utroskabet!”

”Der har jeg ryddet helt op. Og jeg har også smidt nøglen væk!"

”Måske har du puttet den tilbagei lidenskabet så?”

”Nej, der ved jeg den ikke er. Det er jo i stykker efter at du tømte mandskabet.”

”Hvorfor gør du ikke som jeg? Anskaf dig et videnskab. Så har du altid styr på dine sager.”

”Ja, du har da også altid ret. Hov – nu ved jeg hvor den er. Jo sandelig – den havde forputtet sig i mit bagklogskab.”

DU VED DET

Du ved hun er vågen. Ligger søvnløs og gennemgår alt hvad der er hændt. Du smiler let og rækker hånden frem for at kærtegne hendes kind. Dine øjne lyser af kærlighed til kvinden med de mørke, viltre lokker, der omkranser ansigtet med de grønne øjne. Du har allerede set hendes tanker, før hun selv tænkte dem, og du kender også de svar hun med tiden vil finde frem til. Du er der for hende.

 

Hun har også set dig og kan ikke holde et smil tilbage. Hendes blik er roligt og ømt, når hun betragter dig. Det siger alt for meget, det blik. At der er så meget at give, til den der rækker frem for at nå hende. Med øjnene elsker hun dig. Rører ved dit hjerte. Beroliger dig. Forsikrer dig om det, du hverken tør eller må tro på.

 

I tankerne mærker du varmen fra hende og det får dine hænder til at ryste. Og kroppen til at reagere. Men du er så stærk, som kun du har lært at være. Og du tvinger en rødmen frem i stedet. Al styrke og kraft sætter du ind på at nægte din krop den sødmefulde følelse, som utallige gange har indsneget sig i legemet, ja helt ind i sjælen. For du er alligevel ikke så stærk som dit køn anses for at være. Du har mødt den samme overmand som hun, kærlighedens væsen.

 

Alligevel ligger du nu og betragter hende og betragter hendes inderste. Hendes lyster og hendes savn. Hendes vid og hendes bekymringer. For hun åbnede sin sjæl til det yderste og du sneg dig indenfor. Derfor ved du det. Hver tanke. Hvert ord. Hvert bogstav. Så tæt på. I tanken ...

 

KVINDE

Jeg er kvinde

Jeg er din søster, din mor og din datter

Jeg lever
Tænker
Føler
Observerer

 

Jeg er alle steder og ingen steder

 

Jeg er forårsvinden i dit hår, sommersolen på dit ansigt, efterårets visne blade der knitrer under dine fødder og vinterens snefnug der blidt lægger sig til hvile på din skulder

 

Jeg er hos dig - men du kan ikke indfange mig

Jeg eksisterer - men jeg er her ikke

Du vil aldrig se mig

Du vil kende mig ved at læse mig

 

Jeg vil tale og du vil lytte uden at høre et eneste ord fra min mund

Jeg vil råbe og jeg vil hviske
Og du vil både hade mig og elske mig  
 

Jeg er kvinde

SPIREN

Et frø er lagt i jorden, og spirer lig' så småt
Kimen til et venskab, som er både varmt og godt

Når det først har spiret, vil det vokse stort
Det må ha' vand og pleje, så det ikke visner bort

Jeg ved hvor smukt det bliver, når det får lov at gro
Det kræver at man giver, og viser det sin tro

Hvordan sku' jeg ku' trampe på, og ødelægge det?
Jeg kan se det voksent, så smukt et syn at se

Så tramp ej på vor spire, og hav tålmodighed
Vort venskab er for evigt, og vil gi' sjælen fred.