POESI

På gulnet papir
med sirlig skrift
ligger tanker
samlet i små
spiselige portionsanretninger
krydret let med erfaring
og jævnet
med en knivspids
kærlighed

Tilegnet mr. Hyde

STRANDET - 2

 

Ved Friheden

ligger hvaler

i første

klitrække

 

de venter

på ny strøm,

en heldig bølge

og et tog at

springe på,

hvis alt

ellers kører

på skinner

 

men de er

strandet på

Friheden

hvor man

bindes til bænken,

tvinges på

afvænning

og flokkes

i vrede

 

her drømmer de

om Henne strand,

hvor løver

ligger afsporet

med udsigt

til pigeben

og dør

som linselus

 

Ved Friheden

steger hvaler

i eget fedt

og lugter af fisk

STRANDET - 1

 

Det burde

køre på

skinner

men der

er grus i

maskineriet

og nogen

tager strøm

på DSB

og nu er

hvalerne strandede

på Friheden

mens løverne

driver i land

ved Henne strand

BYLDERNE - HEAVY

 

Torvet er fyldt med

bumser og vorter

og bylder

der brister

med materie

og betændelse

og lortet det smitter

hvis man ikke

holder afstand

og forebygger

og fjerner de bænke

de gror på

og de træer

de slår rødder under

for udskud

de breder sig

som vildskud

der skal nippes

og fjernes

og skæres

væk

helt væk

med skalpel

og kirurgisk

præcision

og helst ind

til benet

ja udryddes

skal de

inden pusset

det sprøjter

og spritten

den flyder

og rigtige

mennesker

besmittes med

pis og papir

eller pest og kolera

og manden med leen

må se døden i øjnene,

nej så hellere

stikke blår

i de himmelblå

og bruge rodalon

til den værste stank

og arkitekter

til at rette

krumspring og

fremspring og

skæve indfald

og lade alt stå

nøgent og ærbart

og i vater,

men frem for alt

klinisk rent,

skinnende hvidt

og helst i stål

så vi kan sole os

i solpletter

og pudse glorier

af sølvplet

og glemme

alt om at

byens pladser

handler om plads

og sol ikke er sol

uden skygge

og liv ikke er liv

uden døden

og mennesker ikke er

mennesker

uden menneskelighed

og værdier kun er af

den værdi

man gør dem til

og at alt hænger sammen

i en sammenhæng

og at alt har en plads

selv kaos

og bumser og bylder

og at for nogen

gror træerne

ind i himlen

hvis bare de må

hvile sjælen

på en bænk

under dem

BYLDERNE - LIGHT

 

Livet er fyldt med

bumser og vorter

og bylder

der brister

med betændelse

og materie

og lortet smitter

hvis man ikke

holder afstand

 

Man kan også

bare lade være

at trykke ud

NYE TIDER

 

Der findes døre

som bliver smækket

og vinduer der

sættes på klem

 

Der findes regnvejr

som behøver drypfang

og skyer der må

trækkes til side

 

Der findes strømper

uden den højre

og knirkeri som

skal smøres

 

Der findes spejle

man skal se i

resten af livet

hvis man tør

ILDSJÆLEN

 

Jeg ser

når mørket

folder sig om

dit sind,

dit blik

forgæves søger

i horisonten

og kun finder

sorgens regn

som lægger dig i lænker

 

Jeg beder om

lindring fra oven

om blå enge

af vilde blomster

ved dugfrisk

skov af længsel

og hvile på

kærligheds høje

til din sjæl

skabt af ild og jord

 

Din sjæl græder

men dine øjne kæmper blåt igen

PANTOMIME

 

Kilder tørrer ud.

Du tror de kan

springe igen,

hvis bare

du bruger

trykluftbor

og vinker

med vognstænger,

men Tivoli er lukket,

Bakken er åben,

og Pjerrot er rejst

med Columbine.

RATATA
- sig Jolly til din ... hest?

 

Du er noget

der klistrer

og ikke vil

give slip.

Dit papir er

fedtet af

Ratatas savl

og skyggen

af Luke,

og hvis bare

du var hurtigere

end den,

ville han nok

ride dig

i stedet for hesten,

men du er

en hund,

og han er den

der er Lucky.

RÆVEKAGER

 

Der ligger en

hund begravet

ved uglerne

i mosen,

der hvor jeg

trådte i spinaten,

og måske brændte jeg

mit livs lys

i begge ender,

mens jeg forsøgte at

rage kastanjerne

ud af ilden.

Og nu er rønnebærrene

blevet sure,

af at koge suppen for længe

på samme ben.

 

Ræven må hellere

spise brød til,

inden den går i seng

med fem høns.

FISKEN

 

Det er muligt

at du har mig på krogen

Det er muligt

at du giver mig lang line

Det er muligt

at du med tiden kan hale mig ind

 

Men linen er tynd

og jeg er en

sværdfisk

HVALPEN

 

Hvalpen klynker fra

saksen

Grådige tænder

borer i

vrangvillige knogler

Fordømt blod

siver ud

gennem naive poter

Skinger piben

ætser mønstre i

nattens fløjl

Månen spejler

røde judaspenge

Fordærv gennemsyrer

hjerte og nyrer

Hånden der fodrer

løftes til hug

 

TIDSMÅLER

 

Og jeg nyder

sekunderne

vi har

sammen,

ikke timer

eller dage

eller år

eller evigheder,

men sekunderne

som sitrer

af blikke

og dufte

og varme

og nærhed,

blot sekunder

der følger på

sekunder,

selve strømmen af

sekunder,

der udgør det

flygtige sekund,

vi kalder livet

FUTURUM EXACTUM

 

Og der er en tid

til alting

en tid til at kende

 

Og jeg kender

din hud

og jeg kender

dine læber

og jeg kender

dine hænder

og jeg kender

din fortid

og om lidt

er du fortid

og om lidt

har jeg en fremtid

og om lidt

er det en tid

til at have tid nok

til det der aldrig

var tid til

og jeg kan

sætte tid af

til tidsrøvere

og trække vejret

i tidens ånd

og lade tiden stå stille

og spilde tiden

med tidsspilde

og komme tids nok

til tidsbestilling

og tidlige aftaler

med tidens udøvere

af tidssvarende kunst

 

Og tid er ikke tid

uden forandring

og fortiden eksisterer

kun i datiden

og hele min fremtid

er nu min nutid

og den er kommet

til tiden

for tiden har det

for tiden med

til hver en tid

at være punktlig

DET SOM VIL

Bølger skvulper
mod bredden,

sandkorn
lutret af
havets salt
hviler trygt
sammen,
vugges af
universets puls,

blidt, sart
og funklende
klart,
sker med os,
det som vil

 

MELLEMSTATIONER

 

Jeg har fulgt min
livslinje,
knivskarpt
som den stod,
stået af og på,
på mellemstationer,
som aldrig
var så røde
som jeg,
eller helt
så blå,
eller for meget
af glas
eller knusende
stål,
og jeg kom
aldrig frem,
eller så
det jeg ville,
men fik
mit klip
og en omstigning
til helvede.

 

Her ligger så
de rustne spor
under vortemælk
og tidsler,
så gemt
og glemt,
at jeg måtte
låne dine øjne,
for at se dem.
Og nu kører alt
som det skal,
som på skinner,
og himlen
er blå,
som dit sind,
og mit
skårede porcelæn,
og græsset gror,
og pyt om
træerne ikke gror
helt så højt,
som jeg troede,
bare de er her,
og strækker
deres grene,
så skal de nok
sætte frugt,
og lade mig
glemme alt om
vildspor.

 

NATURLIGT?

 

Så sidder vi her
med kroppe,
designet til at
svinge i lianer,
med blege
ansigter,
og torsoer
med sixpacks,
for at spidse
vores blyanter,
og stramme
vores slips,
og holde
vores paragraffer,
og slagte en mand,
som blot vil leve
og føle jorden
under neglene,
og måske endda spise
af og til,
og lægge sit hoved
til hvile,
uden tanken om
love og regler,
der skrives på
det papir,
som kommer
fra regnskoven,
han lige har fældet,
for at skaffe
et brød

 

JORD

 

Skabt af
samme muld
skriger jeg på

 

at pløje kaosfurer
efter Fibonacci,
harve tillægsord
i fællesmængder,
kultivere tankespind
om neuroner
og astrocytter,

 

dyrke kloner af
forfædres rodskud,
høste mit eget
spejlbillede
og grave mig så
dybt ned
at jeg endelig
kan slå rødder

 

Så giv mig da
jord under neglene

 

 

STORM

 

Skånselsløs vind
Frådende hav
Frels mig

 

Din hånd rækker
Træder op af
glasset

 

VÆK

Alting forsvinder

 

Selv vores
brænde
går op i
røg

 

 

IKKE HERFRA

De er dog
krager
som fugle
er flest
i flok
og dumper
nødder
som knækkes
af biler
i fart

 

De er dog
fjærkræ
med
x-factor
og skurrer
i sarte
halse
som kvæles
af Blachman
på jazztrip

 

De er dog
væsener
af en anden
verden
af klarhed
og dumper
testen
som krypteres
af guder
med blod

 

De er dog
engle
med vinger
af lethed
og fejler
i ondskab
og fordomme
som kræves
af folket
på scopolamin

 

FORBANDEDE BYBO

 

Og en dag tager jeg
på naturcafé,
for der er dejligt
derude på landet,
og luften er
så ren,
hvis der ikke lige
lugter af CO2
fra en ko,
eller kaniner og
deres pis.
Og jeg tager
billeder
af det grønne græs,
af kaniner og høns,
og der er også
en hane,
der er rød
i kammen,
og høns i blanke
sorte fjer
med blåligt skær,
smukke er de,
men ikke som dem
i Brugsen,
og de er ellers
økologiske,
derinde under
plastfolien,
og jeg tænker
om de kun kan lægge
brune æg,
sådan nogle som dem
jeg ikke har
salt til.
Og jeg går og studerer
planter og dyr,
og drikker
kaffe til,
og krummer med
lidt kage,
og køber
en plante,
som jeg satser på,
at jeg ikke kan
slå ihjel,
i hvert fald først om
nogle uger.
Og jeg nyder at jeg
bare for en dag
kan kalde mig
naturelsker,
og når jeg
kommer hjem,
lægger jeg billederne
på nettet,
så alle kan se,
at det stadigvæk
er der,
det derude vi kalder
natur,
og som jeg selv har
båret ind i min
vindueskarm,
eller ladet simre
til coq au vin,
fordi andre har gjort
det beskidte arbejde,
og jeg kan slippe
for at få jord
under neglene,
og blod på
mine hænder.

 

 

 

 

 

 

RAVNEN

Næbbet hakker
hakker i det
hakker skallen åben
hakker i nakken
en over nakken
hakker i øjet
hakker til blods
hakker i stykker
hakker ihjel
hakker som næb
bare gør
når man er
ravnemor

 

 

STEDET ET STED

Jeg efterlod
min lykke
et sted i
min barndom,
min sjæl
bosatte sig
et sted på
Kretas klipper,
en flig af
mit hjerte
glemte jeg
et sted i
Berlin,
soundtracket til
mit liv
spirede
et sted i
London,
jeg lod mig
forføre
et sted på
handelsskole i Bagsværd
og siden
af Martin
et sted i
Valby Parken,
og min krop
blottede jeg
et sted i
klitterne på
Hornbæk strand,
og blev jeg ved
ville alt
der er mig
ligge spredt
rundt omkring
et eller andet sted
som jeg med tiden
ville glemme

Og nu har jeg

forlagt min hjerne
et sted i
en skuffe,
og jeg tror også
der ligger
en hund begravet
et sted

Tænk hvis

jeg kunne
samle det hele
ét sted
så ville stedet
måske
samle mig
til ét
og jeg kunne blive
hel
GAME OVER

Slip mig
giv mig fri

Tag mig ikke

til fange
i dit spil,
din mørkeleg
med pokerfjæs,
i klemme
mellem muren og
prinsessen på ærten,
hele kongeriget
og løfter om
eget fodboldhold

Ræk dog ud

grib dit
fata morgana
sort på hvidt
og lad mig
slippe for
den sorte gryde
og tyve
ubesvarede spørgsmål
til professoren

For hos mig

kommer prinsen altid
for at hente
sin sorte hest
og jeg sidder tilbage
i lugten af svovl
og spejder ind i luen
alene
SLAGTERHUND

Jeg har
vogtet længe
dér fra
hundehuset
Knurret og
savlet og
skrabet i gruset
hver gang du
stjal mine knogler
sugede min marv og
knuste mig med stokken

Nu hænger jeg

frådende og
snerrende i
lænken
som må give
fortabt under min
kampvægt
og raslende
følge trop når jeg
bider mig fast i
dit kød,
flænser din
facade og
fortærer lever,
hjerte og nyrer

Bagefter,

gennem blodige tænder,
piber jeg
længselsfuldt
For indeni
i bunken af skår
efter dine
knusende slag
ligger resterne
af skrøbeligt
Blå Blomst
og det fineste
Musselmalet
OLSEN I JYLLAND

”Bonderøve!”
griner de
gule sokker
til mig

Men ved
næste træk

forvandles bonden
og jeg er
mat
INGEN ORD

Jeg finder
ingen ord
for dybden af
havets blå,
højden på
himmelen
eller længden på
evigheden
Ingen ord
for kraften i
forårets spirer,
styrken af
elementernes rasen
eller glansen af
stjernernes blinken

For ord er
intet,

for små og
ubetydelige,
splintres og
går itu
når de siges højt
og falder til jorden
som malplacerede
kommaer
og manglende
punktummer

Så jeg tier
når universet taler

og udråber
uudtalte suk
fra mine
afmagts læber
Og jeg beder til
at der et sted derude
findes én
skabt af muld
der lytter,
sanser
og sitrer som jeg
og søger at finde
sin vej hjem
til lyden af
universets fødsel
DINER TRANSPORTABLE

Din tunge
spiser sig vej
hen over det
bugnende bord
slikker glasuren af
desserten
sutter grådigt på
et kirsebær
og kravler ned i min
kavalergang

Du må være
overmæt

nu
HVEM KOMMER FØRST

'Der fik jeg dig,'
siger du
triumferende
mens du nyder
at jeg spræller
i din hånd

'Ja,'

siger jeg
smilende
mens jeg nænsomt
piller dig fri
af mit net
FOBI

Sæt mig ikke op på en
piedestal

Jeg har

højdeskræk
BAR TÆNDER

På bar
en vinter,
sender jeg dig et
bundløst blik:
'Det er glat og vådt,'
siger jeg.
Snart sidder du
med fingrene i
fedtefadet
og smiler,
dugfrisk
DEN FALDNE ENGEL

Forbaskede vinger
klistrer fast i
en tjæresort nat
hvor en fjer
bliver til en
hønsegård
og glorier falder som
snublesten

I spejlet,
kun et
menneske
CYKLUS

Grib mig om
nakken
pluk mig
blad for blad
til mit smørhul
står nøgent

Fugt din tunge
med sødmefuld saft
i en spirende
duft af lyst
til den spæde dug
driver fra din stilk

Forfrisk mit bæger
med stille regn
bland din næring
i mit kernehus
til jeg blomstrer
og sætter ny frugt

BØN

Du
som rækker ind
med dine øjne,
stille famler dig vej
og griber blidt om
min sjæl

Giv ikke slip
FORHANDLEREN

Med insisterende hænder
på min krop
løsner du
mit indre
så mit forsvar
stille glider
på gulvet

Med et stærkt greb

om min nakke
knuser du
min modstand
så min protest
afløses af
dybe suk

Med varsomme smagsprøver

af mit skød
åbner du
mit allerhelligste
så min balsam
omfavner dig
med jordskælv
VARM HONNING

Dine øjne
spejler skeletter
i dødedans

dit legeme
tager livtag

med dæmoner

og din tunge
maler rædsel

i ansigter

I din sjæl

bader jeg nøgen
i en vulkan
med varm honning
og falder til ro
KOM

Dyp

Mærk

Kom

Suk
FREDSSTIFTEREN

Der er dage

hvor skyerne kommer med trusler

stormen opsluger stilheden
og boomerangtorden skræmmer

hvor alt smuldrer

tårne rives ned til ruiner
og støvet klæber til ganen

hvor gustengule tåger dækker markerne

sommerfugle falder ned fra himmelen
og alle spirende frø trampes ned

Der er dage

hvor jeg kun kan

søge skjul
blande mørtel
og blive ved med at vande
LAVINEN

Tøm mig
for ord

Lad dem danse

på papiret
og skabe
en smuk
hymne

Vær varsom

i dansen
som river alt
med sig
på sin vej

Ukontrollerbar

opsluger den
dig og mig
og alle der
nærmer sig

Ved foden af bjerget

med forvredne kropsdele
ligger jeg og
skriger
DRØMMEN

Væk mig
med en syndflod
i mit indre
Væk mig
med nektar
på min mave
Væk mig
med snehvid glasur
på bjergenes tinder

Elskede
Væk mig ikke


BAMBI

Dine øjne
skyder genvej
tværs gennem rummet

Blændende lygter
paralyserer
Bambi på glatis

I et kort glimt
stjæler du mine øjne
holder dem fanget

Venter fortabt

på at isen under mig
giver efter
OENOTHERA BIANNIS (NATLYS)

Ved skumringens
sidste solstråler
spreder jeg mine
kronblade
et for et
Strækker mig mod
himmelen
tilbyder min
honning
som en gave
til den
der for en stund
betages
kryber ind
lader sig
mætte og kærtegne
blidt
af mit støvfang

I nattens mulm
bedøver jeg

natsværmere
med honningduft
fra mit dyb
Grådigt
stikker de deres snabel
i krukken med guld
og beruser sig

Ved daggryet

på en dag
klædt i gråt
lokkes selv humlebien
til at slikke
den sidste rest
fra mit indre

Ved solens

frembrud
samler jeg
det skørt
som gav lykke
til mange

Sammenfoldet

om mit hjerte
dør jeg
så andre kan leve
NATURLOVE

Varigheden af et
øjekast
er fastsat,
som afstanden
mellem mennesker
er udmålt

Du bærer ur

og har boldøje

Alligevel er du

for lang
og for kort

Det gør mig

varm
ELLER FALD?

To poler
høj spænding
ender med et
knald
ASTROFYSIK

Diagonalt
i rummet
fastlåser du
mine stjerner


På tværs
i sjælen
løsner jeg
mine teorier


Parallelt
i universet
spiller vi
på samme strenge
FOR FED

Du svulmer
Fylder det hele
Spærrer hele
Porten
Er ikke til at
Komme udenom


Ulækkert
Kvalmende
Holder ikke ud at
Se på dig
Du bør
Kureres


Tvangsfodrer dig med en
gastric bypass mod
din selvfedme
DRONNINGENS NYE KLÆDER

Føler

Elsker
Elsker
Elsker
Ham


Lever
Tåler
Smerter
Lider
Græder
Udleverer
Krænger
Sukker
Brister
Sørger
Dør


Se mig
Se mig dog
Min byrde
Min styrke
Mit mit mit
Og ikke mindst
Mig
Og mine
Se os
Se os da
Her kommer vi
Kan du se det nu
Læg mærke til
Mig
Jeg kan
Lige her
Og der
Og i næste nummer
Og i morgen
Og altid
Og
Og
Og


Der er intet nyt under solen
BRÆK

Jeg brækker mig i
stråler af bræk ud
over dig så det hænger
i dit hår i langtrukne
klatter der fedter og
klistrer og stinker af
galde og indeholder
klumper fra maden i går som
kvalte mig langsomt toppet med
flødeskum på skumfiduser og
drys af krymmel på
toppen af den godt gennembagte
lykkekage du altid serverer i
rigelige mængder og
uddeler opskriften til så
vi alle kan klappe
kage med små hænder og tage et
billede til evigt
minde om himmel på
jord som du stadig
ryster ud af hovedet i
kvalmende spejlsekvenser og nu


brækker jeg mig igen i
stråler af bræk i
din råbende mund så
syren kan bide på
tænderne du lige har
bleget samme farve som
håret som fastholder din
hæmoride velnæret og fed af
sukker med glimmer på
glansbilleder af roser og
violer så uskyldsblå som
den himmel det hele råber ad
helvede til og burde vække
Tornerose fra sit
fata morgana som skyldes at
kilder andre steder er
udtørret sandkage uden
lånte fjer og glasur som
flyder ud af din mund og
bliver til kloner af
sukkerkringler som snor sig om
halsen så jeg


brækker mig igen i
stråler af bræk
BYGKORNET

Jeg er et bygkorn
Jeg sidder i dit øje
Kun for at genere

Jeg gider ikke firkanter

Jeg er trekantet
Sommetider helt oval

Jeg er for lang til at være ung

Jeg er for kort til at være gammel
Men kort er jeg

Jeg passer ikke ind

Jeg passer på
At jeg ikke går under

Jeg er ikke løssluppen

Jeg er bundet
Må jeg være fri

Jeg hører til

Jeg lytter til
Men jeg hører ikke efter

Jeg er besværlig

Jeg er utidig
Men jeg kommer til tiden

Jeg opfatter flyvende

Jeg forfatter løbende
Men jeg læses i let trav

NARKOSE 

Uroligt hjerte
i en helliget seng
Uendelige sekunder
indåndes gennem
salte krystaller
Forsøges beroliget
af ukendte engle
der kærtegner min hånd
og lægger smil på mine sår
Fremkalder indre filmklip
af halmstrå uden for rækkevidde

Føres af Florence
til alteret
Viljeløs,
kun drevet af procedurer
og lokket af venlige ord
Nu åbenbares
de blokerede flugtveje
for vidt åbne øjne
I et tidløst vakuum
sanses intenst
summen af livet

Udstrakte arme
årelader min rest af vilje
Lader livet rinde ud
til smilende frænder
og hænder med taktfast omsorg
Tillidsfuldt undslipper
kontrollen
gennem et sidste suk
Kapitulerer,
overgiver mig til døden
for at leve

BREVET

Om natten er du her
Tæt ved mit hjerte
Dine ord forfører mig
Giver min krop livet tilbage
Du rører ved min sjæl
Så jeg sukker af lykke
Du og jeg bliver ét

- om morgenen glatter jeg dit brev ud igen
SNE

Gid det vil blive ved med at sne

Sne til det dækker mig helt
Sne til jeg er blå af kulde
Sne til jeg er blevet til permafrost
Sne til du har opgivet helt

For da vil mit glødende hjerte
Løbe over med en flod af ild
Som bortsmelter al kulde
Og river dig med på sin vej

Dér, ved ildflodens udløb
I varme, dampende søer
Vil du måske endelig fatte
Styrken af min hengivenhed

Gid det vil blive ved med at sne

SIGNALFEJL

I dit nærvær
lader jeg dig skrælle
mit æble
i en lang strimmel
så du ser
min indre uskyldshvide sjæl

Frivilligt afklædt
nøgen og forsvarsløs
hudløs
åben og ærlig
får du smagen
af den kvinde jeg er

Umiddelbar
og dog genert
kærlig
med langsom berøring
betragter du
min sødmefulde saft

Det betyder ikke
at æblet er dit

BAR 

På bar
Barbar-bar
helt bar
umiddelbar
barsk
bartender
bar tænder
mig

TÆT

Bag mit spejl mod verden
danser dine sanser
forbudte trin
rundt om hypothalamus

Min sjæl lader sine blide bølger
i rytmisk leg
med forsigtighed
skylle op om din gavmildhed

I mit inderste kammer
flyder din lyst
med omsorgsfuld
lindrende balsam på sensibilitet

Vores sind spinder silketråde
i purpurrødt
med varsomhed
tæt om vores inderste længsler

DU SER MIG

Der er en trækning ved min mund
et svagt glimt i mit øje
og en sitren ved mit ene bryn
Mit blik er slået ned
og mit hoved er drejet let mod venstre

Men dine øjne indfanger mit blik, holder det fast
og du beder mig fortælle
hvilken tanke jeg pludselig fik

Med undren søger jeg ind i dine øjne
så ubevidst om mig selv
men du ved det allerede
for du ser det

Du ser mig

SVANENS DØD

Se, elskede
i den kridhvide svanes øje
gløden
- dén som gav livet videre
til dig

Et syn for guder
- da dens frejdige vingeslag
tegnede sig mod jordens tag

Se, elskede
på de stækkede vinger
blodet
- det liv som stille siver ud
af mig

Et syn for djævelen
- nu hvor vingers hvisken blødt
forstummer i blodets purpurrødt

...

Mit øje lukker sig stille
om synet af min elskede
som vasker sine hænder

TRO

Tro mod mig selv
fastholder jeg
retten til at
elske dig

Tro mod dig
giver jeg slip
så du kan leve
uden mig

Tro mod os
glemmer vi aldrig
vores sjæles forening
i et kys

ERFARINGENS RELATIVITETSTEORI

Jeg har levet
et helt liv
på dagen i går

Du har levet
et øjeblik
på alle dine år

Så du må tilgive
at jeg smiler
når du taler om erfaring ...

DONOR

Jeg delte dit hjerte
du skamferede mit

Du bad om at heles
jeg gav livet for dit

For det måtte nødvendigvis
være mig
der var donor

DU ER ALT

Du
Kyssede
Selve livet
Ind i mig

Først nu
Lever jeg

Først nu
Elsker jeg

Du er
Mit liv

Du er
Alt
MELLEM LINIERNE

Jeg kryber ind i dit brev
Som handler om vind og vejr
Går mellem udsagnsord og tillægsord
Løfter nu og da et bogstav
Eller skubber dem blidt til side
Jeg hænger bollen over å'et på plads
Strækker mig for at nå prikken over i'et
Går søgende mellem alle linierne
For at finde dér hvor du siger:


'Jeg elsker dig'

STJERNEREGN

Stjerner af hvidt
Daler langsomt
Blidt
Og stille

Jeg går igennem
Strålende lysglimt
Af stjerneregn
Uden at ænse kulden

For mine læber
Brænder stadig
Af dine kys
KYS

Jeg kysser dit bryst
For derinde banker dit hjerte

Jeg kysser dine øjne
For i dem bor din sjæl

Jeg kysser dit skød
For derfra udspringer selve livet
NEDRUSTNING

Med kærlighed som bælte
sensitivitet som brynje
og håbet som sko på mine fødder
drager jeg af sted

Med våben bortsmeltet af
længslens glød
kommer jeg dig i møde
blottet og uden skjold

Logisk så let det er
for dig
at gennembore mig
med bondeangerens sværd



(med inspiration fra Bibelen ...)

PROTESTEN

Jeg protesterer

mod bolle-å'et i Aalborg
mod faren og moren
mod rostbøf og majonæse
mod initiver og teorister
mod kommaer der mangler
mod fjel og mganler
mod forkert de-
lte linjer

for jeg vil have sproget udviklet
i stedet for afviklet.
Er det så indviklet?


PRÆMENSTRUEL

Som et femårigt barn
stamper du i jorden
når verden går dig imod

Med isnende kulde
fryser du mig ude
eller slagter mig med ord

Hvor jeg dog hader når du er
præmenstruel
- du, min elskede mand

TIMING

Med den rette timing
havde jeg været født
for tretten år siden

Med den rette timing
havde vi været frie
og ikke i lænker

Med den rette timing
havde symbiosen
været vores virkelighed

Timing er alt
uden den
forspildes chancen

FORSVINDINGSNUMRE

'KLIK'
kærligheden er død
'KLIK'
holder ikke af mere
'KLIK'
har aldrig eksisteret
'KLIK'
synes ikke godt om længere

DOBBELTMORAL

Du siger, det er vigtigt at sætte ord på følelser
- men du taler ikke om dine egne

Du siger, man skal være ærlig
-men du lyver for dig selv

Du siger, at ingen skal rode med din hjerne
- men du roder med min

Du siger, du intet har at give
- men du gav mig min første rose

Du siger, du er en taber
- men du har vundet mit hjerte
PARADOKS

Prikken over i'et er blot en
Prik

 

HØNEN ELLER ÆGGET

Fra dine øjne
Strømmer din kærlighed
Ind i min sjæl
Så mit hjerte flyder over
Af ømme følelser
Som omsættes til ord
I poesi som læses
Af dine øjne

BEVARET

Svimmel
Beruset
Ser jeg dig
Indfange mig med
Blikket
Kroppen
Og opsluge mig
Bjergtage mig
Med brændende hud

Intense
Heftige
Kys af længsel
Nulstiller mit sind

Overrasket
Befriet
Ser jeg dig
Forløse mig i
Kaskader af
Stjerner
Krystaller
Og berolige mig
Fortrylle mig
Med opmærksomme hænder

Varsomme
Omsorgsfulde
Kærtegn af håb
Vækker min krop

Bevaret
For evigt
Glimter du
I mine øjne